Sukiyaki

Japansk restaurant
Åbningstider:  Mandag-søndag: kl. 18-22
Priser: Hovedretter fra 110,- til 360,-
Menuer fra 240,- til 460,-

 

Det japanske køkken kender vi efterhånden rigtig godt for dets sushi, men Japan har mange andre kulinariske specialiteter at byde på, og det kan man opleve på Restaurant Sukiyaki på Vesterbro. Her har man specialiseret sig i blandt andet teppanyaki. En teppanyaki er en stor plade, man steger på og her sidder gæsterne rundt om den store stegeplade og kan følge med, mens kokken tilbereder kød, fisk og grønt på den store plade. Der kan sidde 10 personer rundt om hver af de to teppanyaki-borde og det er meget underholdende at kigge på for slet ikke at tale om lækkert at spise. Hvis du ikke er til teppanyaki kan du sætte dig ved et af de andre borde i restauranten og prøve nogle af de øvrige japanske specialiteter. Restaurantens navn Sukiyaki er også navnet på en gryderet, der laves ved bordet, hvor man tilbereder tyndskåret kød, grøntsager og nudler i en bouillon. Dertil får man rå æg og forskellige dips, misosuppe og ris. Både teppanyaki, sukiyaki og andre af de traditionelle retter fås som del af en menu, hvor man f.eks. starter med lidt sushi eller sashimi, så en salat og derefter går over til hovedretten. Fra a la carte kortet kan du også selv vælge dine retter fra det store udvalg af traditionel japansk mad som sashimi, tempura, nudelretter og traditionel sushi, dvs. ikke noget med røget laks, gedeost og andre vestlige indslag, men i stedet enkle japanske nigiri og maki ruller.   Hertil kan man vælge mellem et lille udvalg af vine, men prøv også umeshu (blommevin), shochu (brændevin) eller sake samt de gode japanske øl.

Sukiyaki

Vesterbrogade 13, 1. sal
1620 København V

Profil: Japansk restaurant

Åbningstider:
Mandag-søndag: kl. 18-22

Priser:
Hovedretter fra 110,- til 360,-
Menuer fra 240,- til 460,-

Bestil bord på Sukiyaki

Dit navn: 
Din email: 
Dit tlf.nr.: 
Dato: 
Tidspunkt: 
Antal personer: 
Kommentarer:
Bemærk, at reservationen først er gældende, når du har modtaget en bekræftelse fra Sukiyaki.

Skriv til Sukiyaki

Dit navn: 
Din email: 

Skriv din besked her: