Cafe Emma

Cafe med brunch, burgere, smørrebrød og lange åbningstider
Åbningstider:  Søn–Ons: 10.00–01.00
Tors: 10.00–02.00
Fre–Lør: 10.00–03.00

Køkkenet lukker kl. 24 alle dage.
Priser: Hovedretter fra 95,- til 165,-

På den mondæne og hyggelige Gammel Kongevej finder du Cafe Emma. En lille, hyggelig cafe, hvor du allerede fra morgenstunden på vej mod arbejdet kan nyde en nærende morgenmad – eksempelvis skyr, fransk toast, en klassisk ostemad, en mættende grød eller noget helt femte – naturligvis med kaffe til.

Indvendigt er interiøret holdt i varme, røde farver, som giver en hyggelig glød i rummet. Her er både plads indenfor, men når vejret tillader det er der masser af skønne siddepladser udenfor, hvor man for alvor kan nyde livet på Frederiksbergs historiske gade, Gammel Kongevej, som har masser af mindre butikker, barer og andre specialforretninger, som altid giver en mangfoldighed af liv på gaden.

Cafe Emma byder ikke kun på morgenmad. Der er også brunchtallerken med et stort ekstraudvalg af lækkert tilbehør mellem 11.00 og 15.00. Indtil kl. 17.00 er der også et lille udvalg af fristende smørrebrød, eksempelvis en klassisk kartoffelmad eller en hønsesalat.

Efter kl. 17.00 bytter Cafe Emma morgen- og frokostmenuen ud med aftenens goder. Her finder du de helt klassiske cafe-retter. Et godt udvalg af skønne sandwiches, salater – og en salat særlig til mænd med masser af kød iblandet – fem forskellige burgere med inspiration fra flere verdenshjørner og sidst, men ikke mindst en længere liste af for- og hovedretter, som nok skal stille sulten.

 

Men hvor de fleste cafeer nok begynder at lukke ned, så holder Cafe Emma stadig i gang i hjulene. Cafe Emma er nemlig også kendt som et festligt sted at sidde med sine venner og gå ombord i de våde varer. Her er masser af muligheder for diverse øl, shots, vin og andre forfriskende sjusser, som giver en livlig aften med venner eller nye bekendte. 

Cafe Emma

Gammel Kongevej 142
1850 Frederiksberg C

Profil: Cafe med brunch, burgere, smørrebrød og lange åbningstider

Åbningstider:
Søn–Ons: 10.00–01.00
Tors: 10.00–02.00
Fre–Lør: 10.00–03.00

Køkkenet lukker kl. 24 alle dage.

Priser:
Hovedretter fra 95,- til 165,-
Frokost fra 135,- til 165,-

Skriv til Cafe Emma

Dit navn: 
Din email: 

Skriv din besked her: